Læger

havnen!

 

Klinikindehaver

Annette Lemche, speciallæge i almen medicin, phd

Født 1962
Kandidat 1989, phd. 1998

Speciallæge i Almen Medicin 2004
Praktiserende læge siden 2005
Medlem af
Dansk Selskab for Almen Medicin,
Den Almindelige Danske Lægeforening,
Dansk cardiologisk Selskab

Efter at have arbejdet i hospitalsvæsenet i en årrække besluttede jeg i 2000 at sadle om og efteruddanne mig til praktiserende læge. Jeg sætter stor pris på alsidigheden i mit arbejde og værdsætter mødet med de mange mennesker, der hver dag går gennem klinikken. For mig er hvert enkelt menneskes syn på sundhed og trivsel væsentligt, og jeg søger med min lægefaglige baggrund at rådgive og behandle i størst mulig respekt for hvert enkelt menneske.

stine-website

Kliniklæge

Stine Hougaard Andersen, speciallæge i almen medicin

Født 1977 Uddannet læge fra Københavns Universitet I 2006.

I 2011 startede jeg min speciallægeuddannelse til praktiserende læge. De sidste år har jeg været tilknyttet en anden lægepraksis samt været ansat på flere forskellige hospitalsafdelinger. Tidligere har jeg arbejdet i Familieambulatoriet, Hvidovre hospital, hvor jeg som en del af et tværfagligt team var med til at støtte og behandle gravide kvinder med et rusmiddelforbrug. Jeg har arbejdet i Alkoholenheden i Københavns Kommunes Center for misbrug samt som frivillig læge i Reden International, hvor arbejdet består i at støtte udenlandske kvinder i prostitution. Desuden har jeg været i Norge sammen med min familie, hvor jeg har arbejdet i en lægepraksis.

Jeg vil gerne være praktiserende læge fordi jeg finder det virkelig meningsfyldt at gøre en forskel i forskellige menneskers liv og at arbejde i feltet mellem forebyggelse, sygdom, sociale og psykiske problemer. Jeg glæder mig meget til at blive en del af klinikken det næste års tid.

 

Uddannelseslæge

Anne Agersted, læge i klinisk basis uddannelse/turnus

Født 1990

Uddannet læge fra Københavns Universitet i 2017

Anne arbejder fast i klinikken fra 01.03.2018 til 31.08.2017.

Det sidste halve år har hun arbejdet på Endokrinologisk Afdeling samt Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital, hvor hun bl.a. har gjort sig erfaringer med behandling af sukkersyge, stofskiftelidelser og akut sygdom.

I løbet af sin studietid har hun fundet stor glæde i at skabe god kommunikation gennem arbejde med børn. Hun har bl.a. arbejdet på Bamsehospitaler rundt omkring i landet, hvor raske børn tager deres bamse til lægen. Hun har også arbejdet med kommunikation i sit arbejde og forskningsprojekt på børnekræftafdelingen på Rigshospitalet og gennem  afholdelse af kurser for læge- og sygeplejerskestuderende i kommunikation med børn.